Grøn mobilitet kræver EU og borgeraktivisme!

Cityring, roadpricing, lavere fart, færre biler, Supercykelstier, flere elbusser og bedre togforbindelser. Det skal kunne betale sig at køre mindre bil, kollektiv transport skal være det klare valg og mikromobilitet skal være normen. Og løsningerne hober sig op!

Fra borgerforsamlinger, der fjerner biler i midtbyerne til virksomheder, der leverer cykler og delebiler til ivrige borgere - disse løsninger er ledsaget af rapporter om øget luftforurening, tidlig død og stigende problemer med livskvalitet.

Men den grønne mobilitet kommer ikke af sig selv og den kommer heller ikke fra nationale politikere, som Ingeniøren konkluderede d. 29. marts 2023: “Og selv om transportministeren udmeldte sin støtte til roadpricing, så oplyste han samtidig, at det ikke skal være i den nuværende regerings levetid. Sådan har indstillingen fra mange politikere været i mange år. Vi skal have det, men ikke lige nu.”

Grøn mobilitet starter lokalt

I dag er der talrige eksempler på, hvordan borgere er blevet inddraget i lokale løsninger på trængsel, parkering og mobilitet og vi i Volt går ind for borgerdreven forandring!

Byen Ghent i Belgien er et glimrende eksempel på, hvordan borgerinddragelse gjorde udslaget for, om byen blev gjort bilfri - i 2021 delte vores belgiske voltere denne præsentation med os:

Én af de mest slående eksempler er når vi får mulighed for at prøve nye måder at komme rundt på - får stillet alternativer til rådighed, som vi kan vænne os til, får mulighed for at rykke os. For vi har brug for hjælp til at ændre vaner.

I et forsøg på Frederiksberg fik man i en given tidsperiode tilbudt en delebilsordning, el-cykel eller et Rejsekort. Bilerne fjernes fra gadebilledet og erstattet med grønne, rekreative områder. Det fysiske område, der engang blev domineret af asfalt og jern blev erstattet med blomster, bænke og børn og der kom pludselig nyt liv i gadebilledet.

Borgersamling i København, Middelalderbyen

Men det er ikke alle, der har mulighed eller lyst til at opgive deres bil og dét er der mange grunde til. Dét vi dog skal have en samtale om, er hvad det koster samfundet at lade biler og lastbiler presse gadebilledet.

Luftforurening koster Danmark milliarder hvert år

I en rapport fra Aarhus Universitet i 2020 koster luftforurening alene Frederiksberg kommune (landets 5. største kommune) 1,5 milliarder kroner årligt i sygedage og tidlige dødsfald.

Alligevel tøver Frederiksberg borgmester med at bakke op om Københavns ambitioner om at være en fossil-fri by inden 2023.
Frederiksberg frygter at ende som Vestberlin

På landsplan er det 9,5 milliarder.

Trafik udgør den største årsager til den høje luftforurening i byerne og man kan se luftforurenigen via en app, som Aarhus Universitet har fremstillet  - Luften På Din Vej hedder appen: http://lpdv.spatialsuite.dk/spatialmap og det er ikke overraskende at danske storbyer og trafikknuder er dér, hvor der er mest forurening.