Energipolitik er et grænseoverskridende emne og Volt er for atomkraft i Europa og Danmark

Det kræver 3 ting:

1. At vi fjerner vores folketingsbeslutning fra 1985, der siger at atomkraft ikke skal være del af Danmarks energiplanlægning - læs Folketidende;

2. At vi opdaterer el-nettet, så grøn atomkraft kan erstatte fossile kraftvarmeværker, og hjælpe med til at stabilisere el-nettet ift at understøtte den fortsatte brug af vejrafhængig grøn energi.

3. En ny energisamtale i Danmark, der inkluderer atomkraft som en naturlig del af Danmarks og Europas grønne fremtid

Med Volt i Folketinget ved du hvad du får – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Energipolitik og klima kræver bredt samarbejde, ikke bare over midten, men over grænser. Dét leverer Volt!

Energipolitik er et paneuropæisk emne

Energipolitik er ikke et nationalt emne, når Tyskland betaler danske vindmølleejere for at lukke for vindmøllerne, fordi det tyske energinet ikke kan kapere mere med de nuværende el-forbindelser..

Energipolitik er ikke kun et nationalt emne, når vi er koblet op på et europæisk energinet og vi dagligt importerer og eksporterer energi fra flere forskellige lande - se Electricitymaps

Energipolitik er ikke kun et nationalt anliggende, fordi klimaforandringerne standser ikke ved de danske grænsebomme.

Derfor har vi brug for Volt i dansk politik.

Ikke alene er vi for atomkraft, vi har et europæisk netværk af progressive stemmer, der sikrer, at vores ideer for forandring og udvikling ikke standser i folketinget, men bringes op i hele Europa.

For første gang kan vi i Danmark få et parti, der ser udover vores egne grænser og kan påvirke politikken i nabolande direkte, fordi vi står for det samme i hele Europa.

Her er vores paneuropæiske politik om atomkraft

Atomkraft er en low carbon energikilde - lavt kulstofindhold og lavt arealforbrug. Det fylder lidt og leverer elektricitet uden CO2-udledning. Atomkraft er derfor en vigtig teknologi til at opnå klimaneutralitet i Europa.[1]

Volts ønsker at begrænse de globale klimaændringer til 1,5° Celsius.
En ansvarlig politik afvejer omkostninger, risici og behov og derfor har Volt klart konkluderet at vi har brug for atomkraft i vores energimix samt mere investering i forskning og udvikling.

Det videnskabelige samfund er enige i, at inddragelse af kernekraft, vandkraft eller geotermisk energi forventes at reducere de samlede systemomkostninger ved en fuldt ud dekarboniseret energiportefølje[2]. Atomenergi har også lave drifts-, vedligeholdelses- og brændselsomkostninger.

Omvendt kræver atomkraft høje initialkapitaludgifter, som er følsomme over for stigninger i kapitalomkostningerne og projektforsinkelser[3]. Nedlukning og bortskaffelse af affald kræver også betydelige investeringer[4]. Endelig er ansvarsordningerne for ulykker begrænsede.

I betragtning af disse komplekse forhold fremsætter vi i Volt et specifikt forslag om at udnytte atomkraftens fulde potentiale og for at nå dette mål foreslår Volt klare retningslinjer for hele EU for udvikling, opførelse og drift af alle typer atomreaktorer.

Disse retningslinjer kræver, at medlemsstaterne skal sikre fortsat drift af de nuværende atomreaktorer (det inkluderer Tyskland) og styrke investering i forskning og udvikling af nye former for nuklear fissions- og fusionsteknologi for at reducere affaldsniveauet og fremme nye atomreaktorer.

Volt vil sikre den sikreste og bedst mulige anvendelse af atomkraft for at i) støtte og stabilisere elnettene, ii) muliggøre alternative anvendelser af atomkraft til industri- og forskningsformål, hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, og iii) stadig at forfølge vores ultimative mål om at opnå en bæredygtig energiforsyning.

Her er vores punkter for løbende udvikling og anvendelse af nye nukleare teknologier:

➢ Fremme af forskning og støtte til indførelse af avanceret nuklear fission og nuklear teknologi fusionskoncepter, f.eks. thoriumkredsløb, smeltet salt, flydende metal, Gen4, hurtig breeder eller små modulære reaktorer samt anvendelse af forskningsreaktorer og nukleare radioisotoper til andre lavrisiko-anvendelser som f.eks. medicin, fødevarer sterilisering og rumforskning.

➢ Tillad reaktorer, hvis de er iboende sikre[5] og robuste over for ydre påvirkninger, deriblandt klimaændringer[6] og menneskelige trusler (f.eks, terrorangreb eller krig).

➢ Operatørerne skal rådføre sig offentligt med lokale myndigheder og borgere i diskussionen om nye atomkraftværkprojekter. Operatørerne skal give alle oplysninger om de miljømæssige og økonomiske fordele samt risici, og organisere åbne offentlige fora for udveksling mellem operatører, borgere og lokale byrådsmedlemmer (Aarhus Convention) , hvilket styrker de juridiske rettigheder for den europæiske befolkning i nærheden af kraftværker. Økonomisk deltagelse og skadesløsholdelse skal gælde for alle borgere. på lige fod på grundlag af konsekvensområdet, uanset hvilket land de bor.

➢ Sikre, at biprodukter fra energiproduktionen genanvendes og genbruges, når muligt, eller på anden måde anbringes i sikker langtidsopbevaring.

Danmark er allerede igang med at undersøge mulighederne for langtidsdeponering af affald

➢Sikre, at der er beviseligt er et egnet langtidsoplagringsanlæg for nukleart affald til rådighed, idet der tages hensyn til affaldsproduktionshastigheden og oplagringsbetingelserne samt risikolandskabet (herunder, men ikke begrænset til, geologiske og geopolitiske faktorer). Alle mulige afbødningsforanstaltninger bør anvendes for at minimere risikoen for utilsigtet kontaminering til acceptable eller marginale niveauer, der svarer til det gennemsnitlige baggrundsstrålingsniveau. Risikovurderinger bør udarbejdes af uafhængige tredjeparter.

➢ Obligatorisk ansvarsforsikring til dækning af de reelle omkostninger ved ulykker inden for hele atomkraftkæden (fra vugge til grav), herunder radioaktivt affald og affaldshåndtering.
Vi mener, at alle individuelle forsikringspolicer skal dække risikoen for atomkraftulykker og samtidig sikre, at den finansielle byrde af ulykker ikke eksternaliseres til skatteyderne og samfundet. Alle energiforsyningsvirksomheder bør internalisere de fulde risikoomkostninger ved ulykker[7].

Omfanget af udfordringen i forbindelse med energiomstillingen betyder, at eksisterende atomreaktorer også kan være en vigtig bidragyder til at nå den ønskede tidslinje for at nå kulstofneutralitet. Som følge heraf gælder følgende undtagelser for eksisterende atomreaktorer, som ikke kan at opfylde de ovennævnte krav:

➢ Tilladelse til at bygge og drive allerede godkendte reaktorer i henhold til respektive aftalte kontraktlige forpligtelser.

➢ Tillad eksisterende reaktorer at fortsætte driften i deres nuværende form, indtil den aftalte afslutning af deres livscyklus. På dette tidspunkt skal reaktorerne enten være nedlukkes, renoveres eller integreres i et nyt kredsløbsmiljø for at opnå den teknologiske udvikling som nævnt ovenfor, for at producere lavere og kortere levetid af radioaktivt affald og at have en iboende sikkerhed. Løbetid for den nuværende generation af atomreaktorer (som producerer forholdsvis høje affaldsniveauer med lange halveringstider) vil blive forbudt, når enten i) næste generation af nukleare teknologier med betydeligt lavere affaldsniveauer er og er økonomisk rentable for operatørerne, eller ii) bæredygtige energikilder (f.eks. sol- eller vindkraft) har fået tilstrækkelig stor udbredelse til at dække energibehovet. energiforbrug.

➢ Udarbejdelse af en langsigtet politik for forvaltning af brugt brændsel og affald for EU, bl.a. ved at reformere forvaltningen af radioaktivt affald og brugt brændsel direktiv[8]. Dette skal omfatte, at affaldsproducenterne gøres økonomisk og juridisk ansvarlig for nedlukning, forvaltning af brugt brændsel og affald (i henhold til nøje overvågning af uafhængige kontrollører og tilsynsmyndigheder) og finde, acceptere og bygge et passende sted til endelig opbevaring af affaldsmaterialer. Koordinering mellem medlemsstaterne og affaldsproducenterne er afgørende, da en endelig opbevaringsanlæg har minimale marginalomkostninger for øget materiale.

➢ Fremme vedtagelsen af muligheder for lukkede brændselscyklusser for at reducere mængden og varighed af radioaktivt affald og fremme produktionen af fuldt ud bæredygtige affaldshåndteringssystemer.

➢ Sikre, at forlængelser af driftstiden kun er tilladt, hvis: (1) alle sikkerhedsforskrifter gældende på tidspunktet for beslutningen er opfyldt; (2) langtidsoperationer udføres på operatørens fulde omkostninger[9], og (3) det nyeste teknologiske niveau af teknologiske fremskridt på evalueringstidspunktet er opnået; (4) det er nødvendigt for at sikre klimaneutralitet;

➢ Tilladelse til tidligere nedlukning af atomreaktorer baseret på princippet om subsidiaritetsprincippet, f.eks. når befolkningen tættere på atomreaktorerne er i for en fuldstændig udfasning af kernekraft, under alle politiske hensyn, miljømæssige, klimamæssige og økonomiske konsekvenser, efterhånden som Europa bevæger sig mod at opnå klimaneutralitet.

➢ Nedlukning eller krav om reparation/renovering af atomreaktorer, når de etablerede sikkerhedsprotokoller ikke er opfyldt, eller når den planlagte afslutning af deres livscyklus er overskredet er nået[10] [11]

Kilder

[1] Kerneenergi har en af de laveste CO2-emissioner over hele livscyklussen sammen med vindenergi og andre

og andre vedvarende energikilder (side 1335). Change, C. (2007). Arbejdsgruppe III: Afbødning af klimaændringer.

Tilgængelig på: http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch11s11-es.html.

[2] Sepulveda, N. A., Jenkins, J. D., de Sisternes, F. J., & Lester, R. K. (2018). The role of firm low-carbon
electricity resources in deep decarbonization of power generation. Joule, 2(11), 2403-2420.

[3] Gamboa Palacios, S. S., & Jansen, J. J. (2018). Nuclear energy economics: An update to fact finding nuclear
energy (No. TNO 2018 P11577). TNO

[4] European Commission. (2016). Nuclear Illustrative Programme Presented under Article 40 of the Euratom
Treaty for the Opinion of the European Economic and Social Committee. Available at:
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/1_EN_autre_document_travail_service_part1_v10.pdf 

[5] Safety related terms for advanced nuclear plants". Directory of National Competent Authorities' Approval
Certificates for Package Design, Special Form Material and Shipment of Radioactive Material. Vienna, Austria:
International Atomic Energy Agency: 1–20. September 1991. ISSN 1011-4289. IAEA-TECDOC-626

[6] Kromp-Kolb, H., Muellner, N., Kim, D., Holy, J., Syri, S., Caneill, J. Y., ... & Obreja, C. (2021). Climate Change:
Assessment of the Vulnerability of Nuclear Power Plants and Approaches for their Adaptation (No.
NEA--7207). Organisation for Economic Co-Operation and Development. Available at:
https://www.oecd-nea.org/jcms/pl_61802/climate-change-assessment-of-the-vulnerability-of-nuclear-power-plants-and-approaches-for-their-adaptation? 

[7] Pearce, J. M. (2012). Limitations of nuclear power as a sustainable energy source. Sustainability, 4(6), 1173-1187

[8] the European Commission’s policy on radioactive waste and spent fuel is available at:
https://ec.europa.eu/energy/en/topics/nuclear-energy/radioactive-waste-and-spent-fuel

[9] Duchac, A., Bruynooghe, C., & Martin, O. (2011). Operation of Ageing Reactors: Approaches and associated
Research in the European Union. Available at:
https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC68051/reqno_jrc68051_pdf%20version%5B1%5D.pdf

[10] OECD-NEA, 2016. Costs of decommissioning Nuclear Power Plants.
https://www.oecd-nea.org/jcms/pl_14910/costs-of-decommissioning-nuclear-power-plants?details=true

[11] Suh, Y. A., Hornibrook, C., & Yim, M. S. (2018). Decisions on nuclear decommissioning strategies: Historical
review. Progress in Nuclear Energy, 106, 34-43