Forsvarsforbeholdet skulle væk - her er grundene til hvorfor

Vi i Volt vil arbejde for at EU opnår strategisk uafhængighed på forsvarsområdet. Vi ønsker at vores medborgere kan påvirke retningen for vores sikkerhedspolitik gennem demokratiske processer og derfor støttede vi et JA i juni 2022, da vi skulle stemme om at fjerne forsvarsforbeholdet.

Da vi fjernede forsvarsforbeholdet tog vi et fast skridt imod et stærkt og strategisk vigtigt Europa. Vi skal kunne regne med at vores europæiske sikkerhed er en prioritet for alle europæere i fremtiden for europæiske demokratier er på usikker grund så længe vi ikke kan stå for vores egen sikkerhed.

Europa har arbejdet hårdt for at opbygge et fredeligt kontinent, der er skæmmet af erfaringerne fra verdenskrigene, og af samme grund har vi arbejdet hårdt for at skabe demokrati, og nu skal vi også være i stand til at forsvare os mod trusler udefra.

Europas forsvar starter med fælles forståelse for vores udfordringer
Volt har en vision for Europa, og vi har brug for politiske partier, der ikke er bange for at tale om en fremtid.

For Danmark drejer det sig om fredsbevarende missioner, anti-pirateri missioner, solidaritet med vores europæiske naboer og mest af alt, at have indflydelse på et emne, der bevæger sig hurtigt fremad.

30 gange forhindrede vores forbehold os i at varetage vores egne interesser, som i 2008 da EU påtog sig ansvaret for sikkerheden ved Afrikas Horn ud for Somalias kyst, dog uden Danmark.

Volt ønsker en Europa-hær, men den står ikke om hjørnet og venter

Det ville tage mindst 40 år fra nu af, at skabe en EU-hær, med etablering af, og implementering i samtlige medlemslande med alt, hvad der hører sig til fra en fælles kommandostruktur, doktrin, fælles understøttende forsvarsindustri til politiske institutioner som skal udøve demokratisk mandat over denne EU-hær. 

Alle beslutninger, der træffes, vil derfor forblive på mellemstatsligt niveau i mange år fremover, men forsvarssamarbejdet fortsætter på mange andre områder - også områder hvor Danmark har en stor interesse i at have en stemme, som eksempelvis på forsvarsindustriområdet.

Ved at arbejde sammen og ved at arbejde klogere i fællesskab sparer vi penge og styrker dermed vores overordnede kapacitet - her er en oversigt fra Europaparlamentet.

Frankrig ses ofte som initiativtager til diskussionen om EU-hæren, men forsvarssamarbejde er mellemstatsligt og ingen lande kan tvinges til at deltage i noget, de ikke vil. Danmark er imidlertid ét af de mest militært aktive lande i verden målt på indbyggertal. Vores militære ekspertise er efterspurgt af alle vores allierede.

For at opretholde vores høje operationelle niveau er vi nødt til at deltage i militære operationer sammen med vores samarbejdspartnere. Derfor tog Danmark efter invitation fra Frankrig og Malis regering til Sahel-regionen for at bekæmpe Al-Qaeda, Boko Haram og Islamisk Stat, men ingen tvang hverken Danmark, eller de andre lande - heriblandt Sverige, til at tage til Afrika på Frankrigs vegne.

NATO og et stærkt europæisk forsvarssamarbejde er helt foreneligt

NATO er et supplement til vores forsvar, men det er ikke den eneste forsvarsalliance, som Danmark bør være en del af. Vi har set, hvordan USAs interne udfordringer og vælgernes ønsker har påvirket talrige præsidenter, senest Donald Trump hvis udmeldinger om helt at trække USA ud af NATO sendte chokbølger gennem vores sikkerhedsstrukturer, især hos vores medeuropæere nærmest Rusland.

Vi mener at Danmark skal tage konsekvensen af disse udmeldinger og styrke EU så det europæiske fællesskab bliver en stærkere aktør, der kan varetage de interesser, som vi har i Europa. Vi skal ikke lægge alle vores forsvarsæg i NATO-kurven, og risikere at vores sikkerhed sættes på spil ved hvert præsidentvalg på den anden side af Atlanten. Det er der ingen grund til.

Europa står midt i den største konflikt på kontinentet siden krigene i det tidligere Jugoslavien, og dengang, som nu, er det en hån mod de europæiske værdier og vores fælles historie, at vi som europæere intet kan stille op.

Lige så overrasket som Europa var over Ruslands invasion af Ukraine, ligeså forventet var det desværre også ifølge amerikanske efterretningskilder. (AP News)

Så selvom vi nu ser, at både Sverige og Finland er på fast-track til NATO-medlemskab, så har Ruslands vedvarende trusler mod vores skandinaviske naboer og de baltiske lande, samt landets invasionen af, og krigsforbrydelser i, Ukraine sat fokus på at vi europæere bør kunne beskytte os selv.

Volt Danmark anerkender også vores ansvar over for vores militære partnere: At vi skal styrke vores militære kapacitet for at opfylde vores allieredes forventninger i et gensidigt pålideligt og gennemsigtigt samarbejde, hvorfor vi også støtter at højne vores forsvarsbudget til 2 % og holde det på dette niveau i fremtiden.

Og nej, vi skal ikke have 2 hære....

Der er kun det danske forsvar, ligesom vi heller ikke har oprettet en separat dansk NATO-hær, selv her efter mere end 70 år i Alliancen.
Når vi investerer i vores militær, og vi når de 2% af BNP i forhold til vores NATO forpligtelser, så vil det også dække vores europæiske forpligtelser. Vi skal altså ikke investere i to forskellige hære til to forskellige organisationer - det er det danske forsvar, der bliver gjort i stand til at kunne operere i både EU-regi og i NATO-regi.

Vi skal samtidig huske på, at samarbejde i det europæiske forsvar forbliver frivilligt. Vi SKAL altså ikke deltage i EU-missioner, hvis vi ikke vil eller kan.

Volt ønsker et stærkt europæisk forsvarssamarbejde

Danmark indbetaler til EUs Forsvarsfond fordi det falder ind under industrisamarbejde og forskning og efter vi har opgivet vores Forsvarsforbeholdet har vi indflydelse på den overordnede strategi og derfor hvordan pengene skal bruges.