Aktiv Dødhjælp - ret til at dø med værdighed
I takt med at vi bliver ældre, og vores medicinske viden øges, bliver livskvalitet vigtigere end kvantitet. For at sikre livskvalitet for alle mennesker mener Volt, at alle mennesker har ret til at bestemme, hvordan de vil afslutte deres liv med værdighed.
Denne værdighed omfatter beskyttelse af andre mennesker (ingen andre menneskers liv må skades), og der bør være en bred vifte af støtte til rådighed og tilgængelig for de mennesker, der søger hjælp.
Dette bør omfatte en række forskellige måder at give en værdig afslutning på livet - fra medicinsk behandling som palliativ pleje, hospicer til psykologisk eller åndelig støtte til fleksible arbejdsordninger, der gør det muligt for familiemedlemmer at tage sig af døende slægtninge.
Volt inkluderer situationer med "konstant og uudholdelig fysisk eller psykisk lidelse, der ikke kan lindres", hvor en person kan søge hjælp til at afslutte sit liv - de fortjener også at blive støttet i at gøre det med værdighed.
I Volt tror vi på retten til en værdig død. Alle mennesker har lov til at bestemme hvordan livet skal ende, så længe andre personer ikke bliver unødigt påvirket af dette. Derfor støtter Volt passiv dødshjælp i Danmark. Men vi i Volt tror også på, at der er situationer hvor passiv dødshjælp ikke er tilstrækkeligt.
Derfor støtter vi også assisteret dødshjælp, for dem der har konstante og ubærlige fysiske og/eller mentale smerter. For at kunne få assisteret dødshjælp mener vi, at følgende kriterier skal mødes:
Personen er et kompetent myndigt menneske, som lider af konstante og ubærlige fysiske eller mentale smerter, der ikke kan lindres.
Personen skal gennemgå en indledende evaluering med minimum to doktorer og en psykiater. Disse skal bekræfte at den myndige person er et kompetent menneske som lider af konstante og ubærlige fysiske eller mentale smerter der ikke kan lindres. Derudover skal fagfolkene også bekræfte, at ønsket om assisteret dødshjælp er efter egen vilje og ikke sker under pres udefra.
Personens ønske skal ske med dennes fulde overbevisning, hvilket også afgøres under den indledende evaluering.
Under forløbet skal det sikres, at personen er i fuld kontrol. Hertil er det selvsagt, at lægens rolle udelukkende er udlevering af det dødelige medikament. Som opfølgning på sagen, foreslår vi at der bliver oprettet en komité, der skal gennemgå alle sager af assisteret dødshjælp. Komitéen skal være sammensat af minimum en lægelige ekspert, en etiker samt en juridisk ekspert.
For os er det også vigtigt at tage sundhedspersonalet i betragtning, da ingen skal tvinges til at indgå i et forløb, der bryder med deres etiske overbevisninger som bl.a. lægeløftet udlægger. Derfor foreslår vi, som led i assisteret dødshjælp, at der skal oprettes et register for læger der mener, at assisteret dødshjælp er i overensstemmelse med deres egne etiske overbevisninger.
Der er tilfælde, hvor man er ude af stand til fysisk at udføre handlingen selv, såsom ved meget svære handicap. I sådanne tilfælde mener vi, at der er menneskelig pligt til at man skal have samme rettigheder, som hvis man selv kunne dosere sin medicin.
Derfor, i tilfælde, hvor sagen kan sidestilles med assisteret dødshjælp, er Volt for.
I sådanne tilfælde skal lægens indblanding være så minimal som overhovedet muligt og derfor er Volt imod aktiv dødshjælp uden disse bekymringer og betænkninger.
Som reference skelner Volt mellem tre former for afslutning af liv efter anmodning:
- Passiv dødshjælp: Passiv dødshjælp opstår, når personen dør, fordi sundhedspersonalet enten ikke gør noget, der er nødvendigt for at holde personen i live, eller når de holder op med at gøre noget, der holder personen i live, såsom at slukke for livsopretholdende maskiner, frakoble en ernæringssonde, ikke udføre en livsforlængende operation eller ikke give livsforlængende medicin.
- Assisteret selvmord: En person anmoder af egen fri vilje, ikke tvunget eller presset af andre personer, og med fuld overbevisning om at tage sit liv, og søger professionel (typisk lægelig) hjælp. Før man påbegynder assisteret selvmord, skal personen først have mulighed for at udforske andre livs- og dødsmuligheder. Lige til det sidste har personen fuld kontrol over processen og er eneansvarlig for sin død. Lægens rolle er at levere, men ikke at administrere, det dødelige stof.
- Aktiv dødshjælp: Aktiv dødshjælp forekommer, når en læge eller en anden person med vilje indgiver en dødelig dosis medicin for at forårsage patientens død på patientens anmodning og med fuldt, informeret samtykke. Den største forskel fra assisteret selvmord er, at aktiv dødshjælp udelukkende er lægeformidlet, herunder administration af den dødelige dosis, hvorimod personer, der begår assisteret selvmord, administrerer den dødelige dosis til sig selv.
Kilder
Vestergaard. J. (2000). Dødshjælp - dansk ret. Retsudvalget. Accessed through https://www.ft.dk/samling/20051/almdel/reu/bilag/621/281288.pdf
Det Etiske Råd. (2017, 11 December). Høring over vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen. Accessed through https://nationaltcenterforetik.dk/Media/637788730322186533/2017%2012%2011%20medikamentel%20palliation.pdf
Volt. (2022). Mapping of Policies, Social Equatity https://assets.volteuropa.org/2022-12/MoP%209.0%20Challenge%203%20Social%20Equality.pdf
Det Etiske Råd. (2015). Passiv vs. aktiv dødshjælp. Accessed through https://web.archive.org/web/20150120031028/http://www.etiskraad.dk/da-dk/Tema/Aktiv-doedshjaelp/Temaer/Passiv-vs-aktiv-doedshjaelp.aspx
BBC. (n.d.). Living Wills. Accessed through https://www.bbc.co.uk/ethics/euthanasia/overview/livingwills.shtml
Liv og Død 1. (n.d.). Aktiv Dødshjælp og passiv dødshjælp. Accessed through https://livogdoed.dk/temaer/aktiv-og-passiv-doedshjaelp/
Liv og Død 2. (n.d.). Behandlingstestamente. Accessed through https://livogdoed.dk/temaer/behandlingstestamente/