Hvad er Volts politiske målsætninger? / Volts vej til stemmesedlen

Volt appellerer til Indenrigsudvalget

Ingen andre EU-lande kræver, at nye partier dokumenterer ALLE sine vælgere FØR man stiller op. I Danmark er antallet af vælgererklæringer defineret baseret på, hvor mange stemmer det ville kræve at blive valgt ind.

Derfor er der idag ikke nye partier, der ikke er ledet af kendte mennesker elelr fuldt finansierede af forretningsfolk.

Så hvordan får vi egentlig et sundt demokrati, med nye stemmer?

Alexander, Kathrine, Folketinget B39 2023

Forsøg på at sænke Europas højeste antal vælgererklæring slår fejl - politikerne ønsker ikke nye partier.

Det var Europabevægelsen Imod EU, der kontaktede Volt, da de havde fået et forslag stillet: Lad os sænke kravet til vælgererklæringer til Europaparlamentet fra 2% af stemmer afgivet ved sidste EU-valg til det samme antal, som det kræver at blive opstillet til Folketingsvalget.

I forbindelse med dette bad Volt om foretræde for Indenrigsudvalget der diskuterede B39: forslaget, der skulle sænke antallet af vælgererklæringer.

Tirsdag d. 16. maj fik Volt foretræde for Indenrigsudvalget. Ud af udvalgets 29 medlemmer dukkede 5 op til mødet og live-streamingen virkede ikke, så vores medlemmer kunne ikke følge med.

Her er vores indlæg, som stiller spørgsmålet: Hvordan får vi et SUNDT demokrati i Danmark med reel adgang til stemmesedlen? Med faldende medlemskab af partier skal vi ikke være bange for at have for mange partier - vi skal være bange for, vi ikke har partier nok !

10 dage senere modtog Volt svar på vores henvendelse.

Indenrigsministeriet ved Sophie Løhde vurderede at vælgerne har en forventning om, at partier på stemmesedlen kan blive stemt ind og derfor skal man samle et tilsvarende antal vælgererklæringer, som det ville kræve at blive stemt ind.

Volt mener, at vælgere burde have en forventning om at partier, der ønsker at blive opstillet har nogle holdninger, som de gerne vil debattere i det offentlige rum - at komme på stemmesedlen er en mulighed for overhovedet at deltage i debatten, men Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde uddyber om hensynet til vælgerne:

"Der er et hensyn at tage over for vælgerne, som i forvejen skal navigere mellem mange partier til Europa‐Parlamentsvalg. Som vælger har man også en forventning om, at det pågældende parti, man har stemt på, kan opnå et mandat i Europa‐Parlamentet. Derfor synes jeg, at det er mest fair over for vælgerne, at et parti har en vis opbakning fra vælgerne, før partiet står på stemmesedlen."

Indenrigsministeriets svar d. 26. maj 2023: "Danskerne kan ikke overskue mange nye partier", "det er for vælgernes skyld vi begrænser deltagelse."

Kathrine Richter

Medlem "Volts vej til stemmesedlen"

Lad os få Volt på din stemmeseddel!

Vi samler emails på alle, der vil bakke op! Når vi har nok, sætter vi indsamlingen igang - er du én af dem, der får Volt på stemmesedlen i Danmark?

5+1-udfordringerne

Volt har defineret 5+1 grundlæggende udfordringer, som skal håndteres i hvert enkelt europæisk land og i Europa som helhed.

Hvorfor 5 + 1 udfordringer?

De 5 udfordringer er grundlæggende de samme for alle lande, men deres gennemførelse kan tilpasses på nationalt plan for at tage hensyn til lokale forhold.

+1-udfordringen - vores forslag til at reformere og styrke EU - er identisk på tværs af alle vores nationale programmer.

Al politik et sted
  • 01

    Smart Stat

    Uddannelse og digitalisering er nøgleelementer i det 21. århundrede

  • 02

    Økonomisk genfødsel

    En innovativ økonomi skal være motoren i samfundets fremskridt

  • 03

    Social Lighed

    Ingen bør lades i stikken - uanset køn, indkomst, religion eller oprindelse.

  • 04

    Global Balance

    Europa skal tage ansvar for sin rolle i de globale udfordringer

  • 05

    Borgerinddragelse og demokrati

    Folk skal have mulighed for at påvirke politik ud over valg alene

  • +1

    EU reform

    Vi elsker EU - men det betyder ikke, at der ikke er plads til forbedringer