Hvad mener Volt? / Volts vej til stemmesedlen

Lex Volt Danmark: Indenrigsministeriet ændrer loven for at stoppe Volts opstilling!

Indenrigsministeriet igangsatte en høring til en lovændring uden at informere Volt om dette. Forslaget var i offentlig høring fra d. 30. juni til d. 17. august 2023 og blev fremlagt for Folketinget d. 5. oktober. Volt blev informeret d. 27. oktober 2023. Dagen efter førstebehandlingen. L48 blev stemt igennem d. 7. december 2023, lige efter Koranloven.

Er det overhovedet meningen, at vi skal kunne stille op til valg?

Indenrigsministeriet brugte 4 måneder på at besvare Ombudsmandens uddybende spørgsmål. I et parallelforløb udformede en lovændring med den hensigt at forhindre Volt i at kunne stille op med henvisning til vores europaparlamentariker.

Lovforslaget kom til at hedde L48 og havde allerede været i førstebehandling, da Volt modtiog svaret fra Indenrigsministeriet d. 27. oktober 2023.

“Hvis du vil forandre noget, må du stille op til valg”
“Hvis du er utilfreds, må du stemme på nogle andre.”

Disse sætninger hører man ofte fra de folkevalgte, men med demokratiske barrierer, der begrænser adgang til den demokratiske debat, hvordan kan man så udfordre det politiske status quo?

Og hvis man ikke reelt kan udfordre magten, så bliver den demokratiske og åbne samfundsdebat faretruende ligegyldig.

I 40 år havde dette være ordlyden i Europa-parlamentsvalgloven:

§10. Partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger før valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget, og som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg."

Volt er det første paneuropæiske parti og har været repræsenteret i Europaparlamentet siden 2019 ved Damian Boeselager. Derfor bad Volt Indenrigsministeriet om at blive opstillet til Europaparlamentsvalget i marts 2023.

I Minsteriet 9-siders afslag fra 27. oktober 2023 skriver at i 1983 mente man danske partier - selvom det ikke fremgår af ovenstående tekst. Man fremhæver bemærkninger fra førstebehandlingen af valgloven i 1983, men bemærkningerne fra 1983 nævner slet ikke Danmark.
Derimod lægges der vægt på, at partier valgt til Europaparlamentet ikke bør indsamle vælgererklæringer, som denne bemærkning fra Aase Olesen:

"Vi kan være enige i ministerens forslag om, at de, der allerede er valgt, de lister og partier, der allerede er repræsenteret i Europa-Parlamentet, naturligvis uden videre kan stille op.”

Målrettet lovgivning skjult i en storpakke af småændringer

Volt er, som det første paneuropæiske parti, en ny type parti i det politiske landskab. Volt bryder derfor med konventionerne ved at have fælles politik og fælles hovedbestyrelse på tværs af EU.

I en tid, der har brug for nytænkning og hvor det danske politiske system har set sin andel af skandaler, er det trist at der sættes flere barrierer op for deltagelse i Danmarks demokrati.

L48 gør følgende:

  • øger kravet til antal vælgererklæringer til regionsvalget

  • fjerner briters ret til at stemme til Europaparlamentsvalget

  • gøre det sværere at gennemskue valglister til kommunal- og regionalvalget

  • og fjerne muligheden for at paneuropæiske partier kan stille op i Danmark med følgende pennestrøg: I overskriften til kapitel 3, i § 10, stk. 1, og § 22, 1. pkt., indsættes efter »valg«: »af danske medlemmer”

L48 indeholder også støtte til afholdelse af Ukrainske valg i Danmark og samlingen af ialt 15 forslag betyder også at Indenrigsministeriet kan præsentere loven som en flot demokratisk styrkelse med den ene hånd, mens de med den anden udelukker Volt, et parti der allerede er i Europaparlamentet, fra at stille op og deltage i Europaparlamentsvalget.

Volt blev stiftet for at imødegå højredrejningen i europæisk politik, nationalismen og for at styrke det europæiske samarbejde af borgere. Den danske lov har stået uændret siden 1983 og det er påfaldende at den danske stat gør så meget for at standse demokratisk nytænkning i en tid med så meget behov for forandring.

Kathrine Richter

EP24 spidskandidat "Volts vej til stemmesedlen"

Lad os få Volt på din stemmeseddel!

Vi samler emails på alle, der vil bakke op! Når vi har nok, sætter vi indsamlingen igang - er du én af dem, der får Volt på stemmesedlen i Danmark?

Volts 5+1 fokusområder

Vi har store udfordringer, men vi kan løse dem i fælleskab, når vi arbejder sammen!
Disse er Volts 5+1 fokusområder i HELE Europa:

Se Volt Danmarks politik
  • 01

    Smart Stat

    En innovativ stat tager sig af sine borgere og er samtidig klar med fleksible løsninger. Vi vil derfor styrke både vores digitale OG vores menneskelige løsninger.

  • 02

    Økonomisk genfødsel

    For at imødegå fremtidens udfordringer skal vi gentænke økonomien i Europa. Fra arbejdsmarkedet til vores penge- og finanspolitik.

  • 03

    Borgerinddragelse og demokrati

    Vi ønsker at styrke den enkeltes borgers stemme i hverdagen. Det må ikke kun være op til valg, at borgere bliver lyttet til.

  • 04

    Social Lighed

    Volt ønsker et lige samfund, hvor det individuelle potentiale kan frigøres, og her ønsker Volt at gå forrest og tage et større ansvar.

  • 05

    Global Balance

    Den vestlige verden står for en stor udledning af CO2 og derfor skal vi også gå forrest i udviklingen af løsninger.

  • +1

    EU reform

    Vi har en vision for Europa, der garanterer lige adgang til uddannelse, sundhedspleje og social beskyttelse og beskæftigelsesmuligheder for alle. Et Europa, hvor borgerne har de samme rettigheder, og kan stole på, at alle bidrager og nyder lige stor gavn af deres engagement.